Blog Image

Bangladesh

Om Bloggen

Denne blog vil vi bruge til at fortælle omkring vore oplevelser med projektet som vi skal arbejde med i Bangladesh. Vi glæder os til at fortælle en masse, og håber at du vil læse med!
Det er 3. gang at vi er i Bangladesh og hjælper til på Saint Mathews International English Medium School
Denne gang er vi afsted som familie med vores to drenge - Laurits på 10 år og Sylvester på 8 år.

Gaatur Birganj – Pirganj = 35 km.

Januar Posted on tirs, januar 27, 2009 17:28:04

Fredag d, 23. januar

kl. 6.15. ringede vaekkeuret. Det var fredag og dermed fridag i Bangladesh. Nu skulle vi ud paa vores lange vandretur, og vi var spaendte paa hvor lang tid turen ville tage, og om vi kunne klare at gaa hele vejen.

Det var en meget taaget morgen, og temperaturen sneg sig ikke ret langt op ad termometeret. Derfor var det godt med hue og en god troeje.

Vi fik pakket taskerne, og kl. 07.22. gik vi de foerste skridt ad vejen mod Pirganj. Snakken gik om alt muligt, og David laerte ogsaa nogle danske ord og saetninger hen ad vejen. Efter de foerste 10 km. holdte vi det foerste rigtige hvil. Vi var kommet til en lille by, og vi fandt en ledig baenk udernfor en kiosk som ikke var aabnet. Der var ingen mennesker da vi satte os, men efter 2 minutter stod der en skare paa ca. 50 mennesker og kiggede paa at vi hvide mennersker spister kager og drak sodavand.

Efter den 4. kage gik vi vidre ud ad landevejen. Naeste hvil blev efter de naeste 7 km. hvor vi var kommet til endnu en lille landsby. Her fandt vi igen en ledig baenk, og en skare paa omtrent 100 mennesker i alle aldre lavede hurtigt en cirkel omkring os og kiggede paa mens vi spiste hjemmebagt rugbroed. Alt imens vi spiste, viste Christina film for skaren paa hendes lille MP3-afspiller, til stor fornoejelse for alle.

Med rugbroedsmaette maver travede vi vidre hen ad landevejen. Inden laenge blev vi noedt til at besoege en bondegaard, da Christina skulle tisse. Det endte med at vi besoegte en bondegaard et par gange, og hver gang blev vi taget imod med aabne arme, og skulle sidde i deres bedste stole mens vi hvilede os.

Vi travede videre og gjorde holdt efter de naeste 5 km. Her boed en mand som kom koerende paa cykel os ind paa “Lal-cha” ved hans egen The-cafe (en bambushytte med et baalsted og nogle baenke). Det var dejligt med et glas the, og vi moedte ogsaa hans soen og en folkeskare udenfor cafeen.

Turen gik vidre og efter 5 km. var vores ben ved at vaere godt traette, og vi maatte igen hvile os paa en baenk, og for fjerde gang stimlede folk sammen for at se os hvide mennesker. Alle folk som vi moedte spurgte hvorfor dog at vi ville gaa til Pirganj, naar vi havde raad til at tage bussen – de kunne slet ikke forstaa at vi gik for at opleve. Naar folk her i omraadet gaar fra Birganj til Pirganj, saa er det fordi de ikke har raad til at transportere sig paa andre maader.

Efter 8 timer og 50 minutter naaede vi endlig vort maal – at staa ved byporten til Pirganj. Det lykkedes os at trave hele vejen. Et maal var sat: vi havde haft kursen hele dagen; og nu var maalet endelig naaet.

Christina erhvervede sig kun 8 vabler og Peter fik hele 2 vabler – turen var alle vablerne vaerd.

Da vi efter en times pausetid hos de 2 andre volontoerer i Pirganj atter satte kursen mod Birganj, steg vi paa bussen traette og fyldte med indtryk fra en dag paa landevejen. (Billederne herefter kommer i omvendt raekkefoelge)



Lokalvalg, besoeg af David, samt gaatur til pedellen Ashoutosh

Januar Posted on tirs, januar 27, 2009 15:34:02

Torsdag d. 22. januar

I dag er der lokalvalg i alle kommuner i hele Bangladesh, og derfor er alt lukket over hele Bangladesh. Der koerer ingen busser, der gaar ingen tog, alle holder fri for at komme til valgbordene for at stemme. Det bliver spaendende at se om vores gode laerer Jharna bliver valgt ind i byraadet. Kl. 16.00 lukker valgstederne, og kl. 22.00 bliver valgresultatet offentliggjort, naar alle stemmerne er talt op.

I gaar kom vores gode ven David, som til daglig bor i hovedstaden Dhaka. Han var kommet for at besoege os og de andre volotoerer i Pirganj.

Vi bestemte os for at gaa en tur rundt i byen for at se hvordan valget forloeb. Der var stille og roligt i byen, og vi ville egentlig gerne ind at se valglokalerne, men vi naaede ikke derhen foer efter kl. 16.00. Vi valgte istedet at gaa ud til Pedellen Ashoutosh og overraske ham og hans familie med et besoeg.

Da vi kom derud blev de overraskede, og David fortalte at han havde gaaet i skole med Ashoutosh’s kone – det var ti aar siden at de havde set hinanden, saa der blev rigtig snakket om gamle dage.

Christina og jeg spillede cricket med Ashoutosh’s drenge Martin og Kolnan.

Vi fik “Lal-Cha” (Roed The) og gik herefter hjemad. Det var en dejlig eftermiddag.

Vi gik hjemad og paa vejen besluttede vi os for at naeste dag ville vi proeve at gaa til Pirganj som ligger 35 km. fra Birganj. Derfor slog vi et smut forbi den lokale kiosk for at koebe proviant til gaaturen – Sodavand og smaakager. Hjemme i huset havde Christina bagt Rugbroed, som vi ogsaa skulle have med – uhm!

Kl. 22.00 kunne vi hoere hoejtalere skratte oppe i byen. Det var valgresultaterne som blev offentliggjort. Vi kunne dog ikke hoere dette tydeligt, men dagen efter fandt vi ud af at laereren Jharna ikke var blevet valgt. Hun havde kaempet sin sag, men folket ville at en anden skulle vinde. Derfor beholder Saint Mathews School en af sine gode laerere.



bangladeshfoto.artart.dk

Januar Posted on tirs, januar 27, 2009 10:45:05

Foelg med paa http://bangladeshfoto.artart.dk vi opdatere ofte med nye billeder fra vores dagligdag i Bangladesh.



Valget i Bangladesh

Januar Posted on man, januar 12, 2009 16:47:29

D. 12. januar 2009

I hele 2008 har der i medierne over hele verdenen været omtale af det amerikanske valg som blev afgjort i starten af november hvor Obama blev valgt som den nye leder for det amerikanske folk. Dette var også et valg som blev fulgt med nysgerrighed her i Bangladesh. Alle de som vi har snakket med syntes at det var godt at valget faldt på Obama. Nu må vi se om han kan klare den store opgave der kommer til at lægge på hans skuldre.

Denne verdensomspændede omtale har der næppe været om valget af den nye leder i Bangladesh. Det er vel blevet nævnt nogle gange i de danske medier op til valget i slutningen af december måned, og valget blev nok også fulgt i andre lande, da det frygtedes at valget ville medføre voldsomme gadekampe hvis udfaldet var forkert. Heldigvis blev det er stille og roligt valg uden uroligheder, og et valg som befolkningen bifaldt. Den nye leder blev valgt, og noget af det som hun blev valgt på var at hun ville arbejde sammen med de andre partier når der skal træffes beslutninger.

D. 22. januar er der lokalvalg, hvilket der også skal være her i Birganj. Alle steder er der valgplakater hængt op, og hver dag kører der rickshaws rundt med megafoner som højt byder folk til at stemme på netop deres kandidat. Hvert parti har flere megafoner kørende rundt i byen, og flere af disse megafoner har båndoptageren til at køre for hurtigt så det næsten lyder som smølfer der taler. Som noget nyt i år skal der vælges 3 til byrådet. 1 formand og 2 næstformænd hvor den ene næstformand skal besættes af en kvinde.

Netop her kommer Saint Mathews School ind i billedet. Jharna som er skolens viceprincipal (viceinspektør) stiller nemlig op til posten som kvindernes næstformand. Jharnas far var frihedskæmper i krigen i 1971 hvor Bangladesh blev et selvstændigt land. Frihedskæmpere bliver set meget op til her i Bangladesh, og som datter af en frihedskæmper er der mange der gerne ser hende besætte den kvindelige post i byrådet. Hun har været med i byrådet de sidste 4 år, dog på en post lidt længere nede i hierarkiet.

Hvis Jharna bliver valgt til byrådet, får hun nok ikke tid til at være lærer på Saint Mathews Schools mere. Det vil være et utroligt tab for skolen, idet hun er en af de bedste lærere på skolen og virkelig har en rigtig god karma som smitter af på de andre lærere.

Vi ser spændt frem til d. 22. januar hvor lokalvalget bliver afgjort. Vi kan ikke afgive en stemme, men vi skal op at se hvordan valget foregår her i Bangladesh.

Hvad mon de ville vaelge?



Arbejdende bengalere udenfor hjemlandet

Januar Posted on man, januar 12, 2009 16:34:03

At rejse udenfor Bangladesh var noget der virkelig satte vores billede af Bangladesh i et mere nuanceret perspektiv. Der er ingen tvivl om at Bangladesh er et af verdens fattigste lande, og det at rejse udenfor landet er noget som kun ganske få af landets næsten 160 millioner indbyggere vil få mulighed for i deres liv.

Vi mødte nogle af de få som havde fået denne mulighed, og deres rejsehistorier var faktisk fuldstændig magen til hinanden. Hvis folk får mulighed for at rejse til et andet land, tager de afsted for at tjene penge, som de sender hjem til deres familier.

I Dhaka er der i nærheden af det gæstehus som vi bor på når vi opholder os i Dhaka, et hus hvor der næsten altid er mennesker udenfor. I dette hus kan bengalerene nemlig være heldige at få arbejdstilladelse til at arbejde i et andet land. Vi har fået fortalt at mange bengalere drager til Dubai for at arbejde, hvilket vores nabos søn gør. Han har fået arbejdstilladelse, og tjener flere penge end han kan i Bangladesh.

Kræmmerne i Kuala Lumpur

I Malaysia mødte vi i Kuala Lumpur tilfældigvis nogle bengalere. Vi var ude for at finde noget billigt tøj, og dette havde vi fået at vide at vi kunne i China Town som ligger i centrum af Kuala Lumpur. Vi var på udkig efter nogle bukser, da vi møder nogle kræmmere som har dette hængende. De spørger hvor vi er fra, og vi spørger hvor de kommer fra. Det viser sig at de er bengalere, og da vi svarer tilbage med nogle af de få bengalske gloser vi kan, lyser de helt op, da der her er nogle hvide mennesker som kan snakke bangla. De har været heldige at få muligheden for at rejse ud af landet. De tjener penge som de sender hjem til deres familier i Bangladesh.

Det er nemlig sådan i Bangladesh, at børnene skal sørge for deres forældre når de bliver gamle. Der er ikke noget der hedder plejehjem for ældre mennesker – man sørger for sin egen familie hele livet.

Tissemanden i Singapore

Den sidste dag inden vores rejse førte os tilbage til Bangladesh, opholdte vi os i Singapore hvor vi på togstationen mødte en 31 årig bengaler. Han arbejdede som ”Tissemand” på togstationen.

Det skal siges at Singapore er et utroligt lille land, og der er meget rent og pænt overalt – nye bygninger og veje, og det virker til at det er et land der har en god økonomi. Det er et utroligt dyrt land at leve i, og de fleste bengalere der kommer til landet, arbejder som bygningsarbejdere ved mange af de store nye bygninger der opføres.

Denne bengaler som vi mødte havde ligeledes fået mulighed for at drage ud for at tjene penge. Han var dog blevet snydt i Bangladesh, da han var blevet lovet skyhøje lønninger inden udrejsen, og da han ankom til Singapore viste det sig at han var blevet ”taget ved næsen” og ikke fik det han var blevet lovet. Det er også ret dyrt at bo i Singapore, og især som bengaler der ikke har ret mange penge. Han arbejdede nu på togstationen hvor han også boede inde i et opbevaringsrum. Han arbejdede som ”Tissemand”, hvilket vil sige at han sidder udenfor toiletterne og tager imod penge som folk betaler for at bruge toiletterne. For at tjene nok penge til at kunne sende hjem til sine forældre og søskende i Bangladesh, arbejdede han 17 timer om dagen året rundt, hvilket han havde gjort de sidste 5 år, 4 måneder og 2 dage.

”At rejse, er at leve” har H.C. Andersen for mange år siden griflet ned – for bengalere som for mulighed for at rejse ud, vil det nok være mere passende at sige: At rejse, er at overleve!



Nytaar 2009

Januar Posted on søn, januar 04, 2009 06:55:00

d. 4. januar 2009

Saa varer det ikke laenge inden vi er tilbage i Bangladesh igen med fornyede kraefter til alle projekterne paa vores skole i Birganj. Vi glaeder os rigtig meget til at komme tilbage til skolen og til alle de kaere laerere og elever, samt alle de andre kaere mennesker vi omgiver os med.
Vi har nydt at se noget andet af asien, og dette saetter virkelig tingene i Bangladesh i et andet perspektiv end det vi havde foerend vi drog afsted. Vi har endnu engang faaet bekraeftet at der er ufattelig mange mennesker i Bangladesh, og at der er rigtig mange af disse som er fattige paa penge og materielle goder. Gaestfriheden og venligheden er menneskerne rige paa i Bangladesh, og dette er ogsaa hvad vi har moedt i Malaysia og Thailand. Dog er det noget andet at opholde sig som Turist i et land end at opholde sig laengere tid og komme taet ind paa livet af nogle mennesker. Vi savner at vaere taet inde paa livet af mennekserne i Bangladesh, da vi foeler at det er her at vi hoerer hjemme, da de har sat spor i vore hjerter og vi har lagt vore kraefter gennem forskellige projekter paa dette sted.
Vi glaeder os til de naeste maaneder hvor vi skal opholde os i Bangladesh indtil vi skal have fornyet vores Visum til landet igen.
I aften tager vi nattoget til Singapore hvor vi bruger dagen der, og tager efterfoelgende flyveren tilbage til Bangladesh tidligt d. 6. januar om morgenen.
Vi er spaendte paa hvordan det staar til i Birganj, og haaber at alle er kommet godt ind i det nye aar 2009.
Vi haaber ogsaa at alle vi kender rundt omkring i Danmark er kommet godt ind i det nye aar.