Blog Image

Bangladesh

Om Bloggen

Denne blog vil vi bruge til at fortælle omkring vore oplevelser med projektet som vi skal arbejde med i Bangladesh. Vi glæder os til at fortælle en masse, og håber at du vil læse med!
Det er 3. gang at vi er i Bangladesh og hjælper til på Saint Mathews International English Medium School
Denne gang er vi afsted som familie med vores to drenge - Laurits på 10 år og Sylvester på 8 år.

LEGO Charity

Forberedelser inden rejsen Posted on man, oktober 18, 2010 10:44:55

d.18. oktober
En dag for 2 uger siden da jeg kom hjem fra arbejde og skulle stille min cykel ind i vores skur, stod der 2 kasser fra LEGO Charity i skuret. Vi er utrolig glade for at vi har fået disse kasser med LEGO, og glæder os til at dele dette ud til skolebørnene i Bangladesh – det vil helt sikkert glæde rigtig mange børn. En stor tak til LEGO for deres bidrag.



Afsted igen

Forberedelser inden rejsen Posted on tirs, september 14, 2010 13:46:08

d. 6 november 2010 – 5. december 2010 rejser vi afsted igen til det hjertevarme Bangladesh. Vi glæder os rigtig meget til at komme ned til alle dem vi kender på skolen i Birganj og til at give en hånd med på arbejdet på skolen. Vi glæder os også til at vi skal rejse afsted til Bangladesh som forældre. Det bliver stort at alle dem vi kender i Bangladesh skal møde vores dejlige dreng Laurits.
Vi glæder os !



Fremme i Dhaka

Forberedelser inden rejsen Posted on tirs, september 02, 2008 14:39:56

Saa er vi endelig fremme i Dhaka, og det har vaeret en god tur. Varmen moedte os i Doha i Saudi Arabiens land, og vi kunne da maerke at vi var i under andre himmelstroeg. Vi er i Dhaka lufthavn, men der er bare det problem at vores bagage ikke er kommet frem – ingen af os 4 har faaet vores bagage.

Vi venter nu paa at de lokale skal blive faerdige med at spise, da solen er gaaet ned og de igen maa spise i forbindelse med fasten i Ramadanen.
Vi haaber at bagagen kommer frem uden de helt store problemer.

Vi er ved godt mod



Last night 2008 in Denmark.

Forberedelser inden rejsen Posted on man, september 01, 2008 00:38:32

Så er taskerne pakket! 2 tasker af 19 kg – hvoraf blot den ene af de 19kgs tasker rent faktisk er vores personlige ejendele – 2 mennesker – indtil juni 19 kg. – så der er virkelig blevet skåret i tøj, sko og underbukser ned. De andre 19 kg er bæger legesager and so on til skolen. Men så har vi også håndbagage på 2 tasker af 7.kg incl fotoudstyr og computer. – vi er så klar! men nu skal der soves, er lidt trætte efter et dejligt festligt bryllup igår hos Peters fætter. Last night 2008 in Denmark! De næste vigtige tidspunkter de næste to dage er:

1.9.2008: 11.44 afgår toget fra Vejle – 18.05 Katsrup – 19.40 München.
22.40München – Doha (Indien)05.30.
2.9.20080930 Doha – Dhaka17.45 (DK tid =
12.45)

Hvis der skulle opstå en stor trang til at sende os sneglmail så er adressen:

Vores postadresse i Bangladesh:

Nogendro Nath Bormon
Att: Christina/Peter Hausgaard
Gregersen
Hazir Road, Sjualpur,
Birganj 5220
Distrect Dinajpur
Bangladesh

Vi ser gerne hilsner her på bloggen men ellers kan I også sende en mail til:

peter.hausgaard.gregersen@skolekom.dk

christinagrex@hotmail.com

mobilos, tja det nummer kommer her på siden når vi er fremme og får købt et lokalt simkort. Men vi er afsted og lad os nu se hvor meget vi i bund og grund får gjort brug af email og mobil.



Pakke ned – og ud igen!?

Forberedelser inden rejsen Posted on man, august 25, 2008 22:57:17

Så er vi atter i gang med at pakke. Pakke udstillingen ned. Mange malerier og skulpturer blev solgt til god gavn for vores projekt. Vi er stolte og glade! og har helt sikkert mod på at udstille det vi laver mange gange endnu med alle de positive tilbagemeldinger vi har fået.

20 kg – ikke meget når det er ting og sager til de næste mange måneder! Så der skal tænkes godt og grundigt inden det pakkes ned. Om nøjagtigt en uge er vi i luften – på vej til at pakke det hele ud igen i Bangladesh.



Fernisering og Folkeblad

Forberedelser inden rejsen Posted on fre, august 22, 2008 21:01:59

05.59 ringede vækkeuret i morges. – Hmm 5½ times søvn er ikke ligefrem godt for skønhedssøvnen. Lige 10 minutters udsættelse – men så måtte det ske – Op og i gang. Der var mange ting som skulle nåes inden journalisten fra Vejle Amts Folkeblad kom melllem kl. 10 og 11.

Sommeren er gået med mange spændende ting. Men noget af det bedste har været tid til fordybelse til kreative udforldelser. Peter er gået amok med træ og sten og har skåret fantastiske fuglebade og skulpturer ud. Jeg har svunget penslen i mange farver og på mange forskellige størrelser lærreder. Det har været spændende. Vi er nu så heldige og taknemmelige at kunne låne lokaler hos Galleri Gl Mølle i Løsning – vi synes selv det lyder godt. – Det er hos Christinas forældre i Løsning. Det hele udstiller vi nu fra i dag 22. august til mandag den 25. august. Overskuddet vil ubeskårret gå til vores projekt. – Så kig ind på www.artart.dk eller Galleri gl. Mølle – Skolegade 38 8723 Løsning. Fætter Ulrik og Louise kiggede forbi til en kop kaffe og fik set et maler som Ulrik bestilte hos Christina i foråret. Det var dejligt at se dem begge. Vi nyder rigtig meget besøg af venner og familie! Vi glæder os allerede til at besøge dem når vi er tilbage i Danmark. – For at se hvordan maleriet ser ud i deres stue. I dag har vi solgt tre forskellige værker, så det tegner rigtig godt!

I morgen vil vi glæde os til at læse artiklen i Vejle Amts Folkeblad og ellers nyde dagen blandt vores værker. Det er dejligt at være vante omgivelser, men vi skal vist også snart til at begynde at tænke på at pakke – for på mandag er der en uge til vi flyver. Men vi skynder os stadig langsomt, for der er mange dejlige dage i Danmark endnu og vi skal lige holde fernisering og til bryllup inden vi kan tjekke ind i Kastrup.



Skynde sig langsomt

Forberedelser inden rejsen Posted on fre, august 22, 2008 20:42:54

Så er vi forberedt! – 9 dage på Diakonhøjskolen i Århus sammen med 25 friske mennesker. Det har været fedt! At møde en masse mennesker som brænder for at komme ud i verden og blive udfordret på godt og ondt!

Vi er blevet forberedt på mange forskellige måder. Vi har mødt og lært Signe og Chrstian som skal undervise i Pirganj ca. 40km væk fra den skole som vi skal undervise på i Birganj. Det bliver dejligt at have hinanden til at optimere og sparre omkring undervisning. Men også til at dele oplevelser og erfaringer med, både på gode og dårlige dage. Derudover er girafsprog og ulvesprog blevet genopfrisket – det er altid godt. Men ligemeget hvor meget vi genopfrisker og forbereder så bliver vi vist aldrig helt klar. Der vil højst sansynligt være dage hvor vi kommer til at føle os som elefanter i et glashus smiley Kurset som er arrangeret af Impact som vi bliver udsendt af blev afsluttet med en udsendelsesgudstjeneste og derefter festmiddag. Det var hyggeligt at dele det med familien og endnu et tegn på at vi snart skal afsted. Nu venter vi nok mest af alt på at få vores visum!

En mærværdig fornemmelse er det hver gang vi skal rejse i lidt længere tid – man prøver at skynde sig langsomt – for vi nyder hvert et øjeblik, men det må også gerne gå lidt hurtigt så vi snart kan komme afsted!



Birganj er målet

Forberedelser inden rejsen Posted on man, august 11, 2008 21:54:27

I dag ringede telefonen – det var jacob som var i Bangladesh sidste år. Han fortalte at han havde den glædelige nyhed at nu kunne han fortælle hvilken skole vi primært skal arbejde på.
Vi skal arbejde på skolen i Birganj som ligger i det nordlige af Bangladesh. Det er en skole hvor der er omkring 100 børn. Det er den første af St. Matews skolerne som blev oprettet. Vi har ikke hørt så meget omkring denne skole, da vi troede at vi skulle være på den mindste af skolerne.
Vi glæder os til at finde ud af mere om denne skole, og meget til at vi sidder i flyveren og er på vej…



Næste »