Blog Image

Bangladesh

Om Bloggen

Denne blog vil vi bruge til at fortælle omkring vore oplevelser med projektet som vi skal arbejde med i Bangladesh. Vi glæder os til at fortælle en masse, og håber at du vil læse med!
Det er 3. gang at vi er i Bangladesh og hjælper til på Saint Mathews International English Medium School
Denne gang er vi afsted som familie med vores to drenge - Laurits på 10 år og Sylvester på 8 år.

Annual Sports

Februar Posted on søn, marts 01, 2009 16:18:31

D. 28. februar

Noget nyt sker i dag. Det er foerste gang i skolens historie at der skal afholdes en sportsdag hvor boernene skal dyste i sportslige dicipliner. Det er diciplinerne: Laengdespring, hoejdespring, sjipning, boldkast, loeb, og hoppe-paa-et-ben.

Vi starter i skolegaarden kl. 9.00 og allerede da vi kommer ind i skolegaarden staar boernene paa lige raekker og er klar til at komme afsted. De er meget spaendte paa dagen og nogle af de mindste har ogsaa deres foraeldre med. Op til sportsdagen har boernene proevet de forskellige dicipliner i skolegaarden. Vi har haft en stor rulle elastik med som er blevet brugt til mange forskellige ting lige fra hoejdespring, til tafat! De er faktisk helt vilde med at bruge kroppen til fysisk aktivitet. Det er naturligt, men det er bare synd at der ikke er idraet paa skemaet i skolen, da vi er sikre paa at det ville vaere et fag boernene ville elske hojt.

Da alt er klart gaar vi afsted mod stedet hvor vi skal afholde idraetsdagen. Vi har laant det lokale College’s (Gymnasium) fodboldbane til denne dag. Da vi ankommer til omraadet gaar der dog koeer og graesser midt paa omraadet. Koerne bliver dog flyttet og de forskellige aktiviteter gaar igang lidt efter lidt. Der bliver kaempet bravt ved alle aktiviteterne og boerne nyder at vaere aktive – er det tydeligt at se.

Efter aktiviteterne er der en lille snack til alle boern, og boerne modtager en lille gave som tegn paa at de har deltaget i sportsdagen. Boernene er stolte. Gaverne er gaver som vi har haft med fra DK, samt en posefuld af gaver fra tidligere volontoerer som er blevet gemt vaek i et skab. Disse gaver bliver nu tildelt de rette ejermaend, som stolte viser deres blyanter, tandboerster, tandpasta, “key-hangers”og punge frem.

En god dag i sportens aand er forbi, og vi haaber at det blive gentaget de naeste aar. Det kunne vaere sjovt hvis alle S.M.S. skoler kunne moedes og dyste mod hinanden – det ville vaere en rigtig stor oplevelse.



Dissability day – koerestol

Februar Posted on søn, marts 01, 2009 16:17:32

Fredag d. 27 februar er det dissabillity-day paa skolen i Birganj. Folk kan komme og faa undersoegt eventuelle skavanker uden at de skal betale for dette. Det er en meget kompetent fysioterapeut der tilser patienterne, og han raadgiver dem omkring deres videre behandling. Vi har tidligere vaeret med ude for at tilse nogle af patienterne omkring i landsbyerne.

I dag kommer der en dreng som ikke kan gaa. Han sidder i koerestol, men hans koerestol er gaaet i stykker, og den kan ikke rigtig repareres. Da koerestolen ikke duer, kan han ikke komme i skole, hvilket han rigtig gerne vil. Christinas foraeldre, Anna og Gunnar Gregersen, har derfor valgt at give ham en ny.

Han bliver rigtig glad for at han nu kan komme i skole igen, og foraeldrene har ogsaa allerede koebt nye skoleboeger til ham, saa han kan komme i skole igen. Der er dog nogle smaating som lige skal laves paa koerestolen inden drengen kan bruge den, men det siger faderen at de selv kan lave.

Det er glaedeligt at kunne hjaelpe en dreng der saa gerne vil i skole, men er forhindret. Vi maa saa haabe at koerestolen kan holde i mange aar fremover.



Blodig kamp i Bangladesh – BDR vs. Millitaeret.

Februar Posted on søn, marts 01, 2009 16:14:28

Omkring d. 23. februar gaar helvedet loes i Bangladesh. Vi hoerer at der er blevet draebt mennesker i Dhaka og at der er 15 som er blevet slaaet ihjel. Vi syntes at det er lidt voldsomt, og vi kan ikke helt finde ud af hvad det er som goer at der er folk der bliver slaaet ihjel. Vi taler om at det er noget forfaerdeligt noget, og at det er taabeligt at man ikke kan tale sig fra problemerne istedet for at tage vaabenene til brug. Vi taler med laererne omkring situationen, og de forklarer at det har noget at goere med nogle uenigheder der er mellem millitaeret og det politi/militaer som bevogter landets graenser. Noejagtig hvilke problemer er uvist. Vi faar mails fra den danske ambasade med kort over hvor der har vaeret skyderi i Dhaka, og at de fraraader al faerdsel i dette omraade. Vi beroliger os selv og vore familier i DK med at det kun foregaar i Dhaka, hvilket er meget langt vaek herfra hvor vi befinder os i Nordvest.

Nogle dage efter d. 26. februar er skoledagen igang, og boernene er igang med at oeve til sportsdagen d. 28. februar. Midt i det hele, bliver alle boernene kaldt ind i skolegaarden og resten af skoledagen aflyses. Der er skyderierer i byen Dinajpur som ligger 30 km. fra Birganj, og det er skyderier mellem militaeret og BDR. Alle foraeldrene kommer og henter deres boern, da vi ikke ved hvordan situationen vil udvikle sig. Heldigvis kommer urolighederne ikke udenfor omraaderne hvor BDR opholder sig, og der er ingen af disse i Birganj. Vi snakker med laererne og skolelederen, og de siger at nu kaempes der overalt i landet mellem millitaeret og BDR. Vi bliver lidt urolige da vi nu befinder os midt i dette. Dog kan skolelederen forsikre os om at der stadig ikke kaempes udenfor de omraader hvor BDR holder til, saa vi er stadig sikre i Birganj.

Dagen efter d. 27 februar er kampene ovre og det endelige doedstal er endnu ikke offentligjort, dog rygtes det at der er over 100 draebte, heriblandt officerer og nogle af deres uskyldige familier, et uskyldigt skolebarn m.m.

Der flagres med flag paa halvt overalt i Bangladesh og dette bliver der gjort de naeste par dage. Det er trist, men heldigvis er kampene ovre, og det er lokalbefolkningen og vi meget glade for.

Det er foerste gang siden at Bangladesh blev selvstaendigt at der har vaeret saa store uroligheder i landet.



Nye volontoerer – en syg velkomst.

Februar Posted on søn, marts 01, 2009 16:12:59

D. 22. februar ankommer 4 nye volontoerer i gaestehuset i Birganj med deres store rygsaekke fyldt med energi og sager til de naeste 4 maaneder hvor de skal arbejde paa skolerne i Patnitola og Pirganj. Det er Kirstine og Morten som skal til Patnitola, og Helle og Rikke der skal til Pirganj. Det er hyggeligt at moede dem, og snakken gaar vaeldig omkring sprogskoleopholdet paa H.E.E.D. language school i Dhaka, samt om de foerste indtryk de har faaet sig af Bangladesh.

Vi, Christina og Peter, har dog vaeret saa uheldige at blive syge et par dage inden de nye volontoerer ankommer, og det endda med Roskildesyge, opkast og feber. Vi har ikke vaeret syge under vores ophold, og saa syntes vi at det er lidt komisk at sygdommen rammer os lige da vi skal vaere friske og tage imod de nye Bideshi-ansigter. (Hvide bliver kaldt bideshi, da Bi betyder “ud”, og desh betyder “land”, altsaa udlaendinge) Dog er alle forstaelige overfor situationen. Det viser sig at vaere en virus eller influenza der er til omgang, da 5 af skolens personale ogsaa bliver ramt og en af de nye volontoerer. Det er hvad der sker, og heldigvis bliver vi raske igen med hjaelp fra en doktor og noget Bangla-medizin. Peter skal tage 7 forskellige piller – det er lidt vildt, men det saetter en stopper for opkastningen og udgangen den anden vej.

Kirstine og Morten tager efter et par dage afsted til Patnitola, og Helle og Rikke foelger med for ogsaa at opleve denne skole. Kirstine og Morten for Christians gamle men saa-sandelige brugbare og velfungerende baerbare PC med som gave til skolen i Patnitola, samt en splinterny Laserprinter som vi har indkoebt for nogle af de penge vi har modtaget til indkoeb af IT-udstyr. Denne computer og printer, saetter det sidste prik over i’et, da alle skolerne under SMS nu har computere til raadighed i deres dagligdag.

Det er dejligt at der er nogle nye volontoerer som vil laegge deres kraefter paa Saint Mathews Scholls, og vi er sikre paa at alle parter paa skolerne faar et eller andet ud af det arbejde som volontoererne laegger. Vi er stolte og glade for at der er nogle som vil koere nogle af de projekter videre som vi har sat igang,



Mother Language Day

Februar Posted on søn, marts 01, 2009 16:11:31

21. februar

I dag holder skolen lukket. Dagen er en helligdag over hele Bangladesh. Det er dagen hvor bengalerne fejrer deres modersmaal Bangla. Bengalerne fejre denne dag, da de er meget stolte over at tale Bangla, hvilket ikke er en selvfoelge at de goer. Sproget har kostet rigtig mange menneskeliv, og i dag mindes de som kaempede og doede for sproget. Det bangladesiske flag bliver ogsaa hejst og saenket paa halv, ligesom vi goer i DK naar der er nogle som bliver begravet.

Bangladesh blev et selvstaendigt land i 1971, da det loesrev sig fra Pakistan gennem en meget blodig krig. Da bangladesh hed “Oestpakistan” og var under Pakistans styre, blev det paalagt at alle skulle tale “Urdu” (sproget som tales i Pakistan i dag) istedet for Bangla. Dette var der der rigtig mange studerende over hele Bangladesh der var imod, hvilket endte i en blodig kamp mod pakistans styre. Dette bevirkede dog at Bangla forblev det talte sprog, og sidenhen er denne dag blevet en helligdag hvor alle de kaempende mindes.

Tidligt denne morgen moedes laererne og en del elever og gaar i samlet flok op til mindesmaerket i byen faar at laegge blomsterkranse paa mindesmaerket. Paa vejen derop møder vi mange andre mennesker, en del går I bare tæer for at være lige som ogsaa er paa vej til mindesmaerket med blomsterkranse. Der er en rigtig god stemning og morgenen er flot med sol og en let mosekone-bryg.



Alle regnbuens farver.

Februar Posted on søn, marts 01, 2009 16:08:41

Kuloer paa hverdagen

D. 20 februar startede vi endnu et projetkt op – nemlig udsmykning af vaeggene i skolegaarden. Christina havde skitseret nogle ideer ned paa papir over hvordan vaeggene kunne blive noget mere spaendende at se paa – baade for elever, laererer og foraeldre.

Christina havde faaet en haandfuld laerere med paa ideen, og vi gik igang med de store malepensler. Foerst skulle vaeggene grundes med hvid maling, og der skulle nogle liter til foerend at alle vaegge var malede. Ruhul gik ogsaa igang med at male hvide felter inde i Play og 0. klasse, da han gerne ville male nogle tegninger inde i klasserne.

Christina og jeg gik igang med at male murstensvaeggene, og det gik faktisk ret hurtigt. Vi syntes selv at det er blevet ret flot, og flere boern har ogsaa staaet med aaben mund og polypper naar de er kommet ind i skolegaarden og har set de nymalede vaegge.

Murstensbygningens udsmykning forestiller et landskab i Bangladesh med to siluetter af en dreng og en pige der begge raekker haenderne op mod en rund roed cirkel. Den roede cirkel kan forestille en det bangladesiske flag, vaere en sol, eller maaske en roed bold. Det er op til beskueren at afgoere.

Bambusvaeggene forestiller forskellige landskaber. Der er havet og alle dets fisk og dyr, samt solen og vinden der puster en baad paa vandet. Det er meget sjovt at male havet isaer for en disse elever som hoejst sandsynlig aldrig har set havet for det er mange timer herfra. Ja taenk engang paa hvor mange mennesker i hele Bangladesh, verden der aldrig har set eller badet i havet! Landet bliver ogsaa gengivet med dets groenne farver og maaske koerer der en rickshaw et sted ude i horisonten ved siden af nogle traer.



SMS PC – Center II

Februar Posted on søn, marts 01, 2009 16:06:35

Computere i Pirganj

Onsdag d. 18. februar blev det endelig dagen hvor vi skulle ud til Pirganj og indvie deres nye computerrum som vi har vaeret med til at faa startet. Computermanden “Mahabu”, som vi havde bestilt IT-udstyret hos, havde klargjort computerne, og han koerte med os ud til skolen om morgenen for at stille computerne op. Da vi koerte afsted fra Birganj ved 10-tiden, kunne vi godt se at der ikke var elektricitet, men vi haabede paa at det ville der vaere i Priganj. En time senere ankom vi til skolen i Pirganj, og der var heller ikke stroem, hvilket betoed at vi maatte vente med at installere computerne til stroemmen kom, men vi vidste ikke hvor laenge der ville gaa foerend stroemmen ville vaere at finde i stikkontakterne igen.

Computerlokalet ligger ved siden af skolen i en gammel knallertforretning. Lokalet ligger lige ud til gaden, og der gaar mange folk forbi. Idet lokalet ligger ude paa gaden, skal man gaa ud af skolegaarden for at komme ind i lokalet. Skolens inspektoer snakker dog om at han taenker paa om der ikke kan laves et hul i væggen ind til skolegaarden, saa det bliver nemmere at komme til lokalet fra skolen. Naar lokalet ikke bliver brugt traekkes der nogle store haeve-saenke-porte ned, som kan aflaases. Vi koebte nogle nye haengelaase, mens vi ventede paa at stroemmen skulle komme igen. Skolen har ogsaa en nattevagt som holder oeje med lokalet, saa det er nu godt afsikret mod tyve!

Computerne skal staa paa nogle computerborde ligesom dem vi har i Birganj. Vi var spaendte paa at se hvordan computerbordene var blevet, da Peter lavede en tegning over hvordan bordene skulle laves, som snedkeren fik til at arbejde udfra. Det viste sig at vaere et rigtig godt resultat der var kommet ud af snedkerarbejdet, da bordene stemte fuldt ud overens med tegningerne. Dejligt at kunne kommunikere gennem en tegning!

Bordene blev stilt op, og gulvet lagt ud for at undgaa eventueller stoed som ville komme fra computererne da der ikke er “jord” i stikkontakterne hvor computerne er tilsluttet. Det er en god start, og nu begynder rummet at ligne et computerrum. Dog er stroemmen ikke kommet endnu, men vi bestemmer at nu skal computerne findes frem fra kasserne, saa de kan vaere klar til naar stroemmen kommer. Computermanden “Mahabu” gaar i sving, og vi andre trasker ind i skolegaarden og fejrer de nye computere og nyder godt selskab og bengalsk snacks “Chaina Chow” (Ris-snack) og Misty (Soede sager)

Laererne fortaeller, mens vi spiser, hvor glade de er for at de nu har mulighed for at bruge computere og internet. Det er en helt ny verden for de fleste af dem. Dog er der nogle laerere som kender til computerer. En laerer har selv en lille computerbiks, hvor han bl.a. tilbyder lokale folk at de kan komme og faa fyldt deres mobiltelefon op med bangla- og hindi-sange. Det er ogsaa ham som har skrevet alle skolens eksamensspoergsmaal ind paa computer. Vi er glade for at der er nogle som ved hvordan computerne kan bruges, og vi er ogsaa sikre paa at Signe og Christian og de fremtidige voluntøere nok skal få lært laererne og eleverne en del om de nye mekaniske vidunderer. Det er saakaldte Intel Dual Core maskiner, med Samsung LCD-skaerme, saa det er skam fine sager de har faaet sig.

Stroemmen lader vente paa sig, og vi volontoerer vaelger at spadserer hjem til gaestehuset for at spise frokost. Vi er ved at vaere godt sultne, og det er hyggeligt at faa snakket lidt om alt mellem himmel og jord. Efter frokosten gaar vi tilbage til skolen, og stroemmen viser sig ikke fra sin gode side denne dag. Vi venter, og dagens timer taelles en efter en. Nu kan det ikke passe mere. Klokken er nu 15.30 og computermanden sidder og tripper rastloest paa stolen for at komme videre med dagens gerning. Principal og en af pedellene siger noget paa bangla, og det viser sig at de nu faa skaffet en generator, saa vi selv kan producere noget stroem. Det komiske er dog, at da cykelvanen kommer køerende med generatoren, og da pedellen lige skal til at starte den – er der lys i stikkontakterne og stroemmen griner fjoget til os med sit elektriske lysende grin.

Raskt gaar Mahabu igang med at installere diverse programmer, og opsaette netvaerk hvorved at alle computere kan printe paa den samme printer og bruge Internet gennem det samme modem.

Klokken slaar 18.00 og udenfor tripper nu vores chauffoer som skal koere os hjem til Birganj. Han er blevet ringet op, og skal koere nogle andre kunder, og han har lige pludselig meget travlt med at komme afsted. Computermanden bliver faerdig, og vi koerer raskt afsted med hornet i bund mod Birganj. Vi glaeder os til at komme tilbage til skolen om et stykke tid og se hvordan computerne bliver brugt!



Paa udflugt

Februar Posted on lør, februar 21, 2009 17:01:34

Torsdag d. 19. februar tog skolen paa udflugt til “Vinnajagat”, som er en forlystelsespark i det nordvestlige omraade af Bangladesh. Vi koerte afsted fra skolen ved 9-tiden om morgenen, og aftenen inden var der blevet slagtet 4 geder i skolegaarden, som skulle maette skaren af elever, gardians, laerere og deres familier samt bestyrelsesmedlemmer og deres familier. Vi koerte afsted i 4 busser paa vej mod parken med kaempe hoejtalere placeret ovenpaa bussen saa vi kunne synge i bussen hvormed alle vi koerte forbi kunne hoere det. Danset blev der ogsaa paa alle tangenterne i busserne. 2 timer senere var vi fremme ved parken. Det var et stort omraade hvor bengalerne havde gjort et stort arbejde for at goere det attraktivt, hvilket det ogsaa var set med Bangla-oejne. Dog ville vi ikke kalde det ret attraktivt, naermere primitivt set med vestlige oejne. Men selvom at det var primitivt og med forlystelser hvor sikkerhed er at ord der ikke kendes, er parken et tilloebsstykke for bengalere.

Parken bestaar af en stor sandparkeringsplads hvor busserne kan holde og hvor kokkene som er med hver bus kan taende baal og tilberede mad. Udenfor parkeringspladsen er der et omraade med kanaler hvor en baad sejler rundt. Man kan gaa en tur i parken hvor der er opstillet store betonskulpturer af dyr og forskellige menskelige skikkelser fra Bangladesh’s kulturhistorie. Der er et par forlystelser i parken. Et par gynger, en karrusel, en elevator hvor man kan sidde i en kaenguru, som haenger i en trevlet wire, og blive hejst i vejret. Der er ogsaa et vandfald. Omraadet er dog stort og der er plads til mange bengalere. Boernene er vilde med stedet, og vi kan godt forstaa at det er en stor dag at komme paa udflugt, og opleve noget helt andet.

Da vi ankom til parken fik vi morgenmad – madpandekage med spejlaeg og “Misty”. Efter maden introducerede christina og jeg en staffet hvor alle boernene skulle konkurrere mod hinanden. Det var meningen at det skulle vaere en hurtig aktivitet, men det tog naesten en time at afvikle stafetten. Christina og jeg stillede nogle stole op, som skulle bruges til stafetten, men hver gang vi havde stillet en raekke stole op og var ved at stille en anden raekke stole op, matte vi tilbage og finde nye stole, da foraeldrene til boernene havde taget stolene for at sidde paa disse. Da vi endelig havde faaet lavet en staffet-bane, skulle boernene deles ind paa hold, hvilket ogsaa tog en krig. (vi kan godt maerke at boernene ikke er vant til at dyrke idraet og blive inddelt i hold, samt faa en faelles instruktion, men til gengaeld er de helt vilde med de lege vi laerer dem, naar de endelig har forstaaet dem)

Staffetten var ovre og nu kunne boernene slippes loes i parken. Efter halvanden time i parken skulle alle spise kl. 13.00 Kokkene som var med havde tilberedt maden over baal i kaempe gryder – Ris, ged, groentsagsmix og salat. Der blev lagt stof ud paa jorden og saa blev der spist. Gade-hundene gik listende rundt mellem raekkerne, og ravnene sad skraeppende i traerne paa udkig efter rester.

Altimens folket blev afspist, var alle andre besoegende ogsaa igang med at spise. Alle besoegenede har store hoejtalere, bilbatterier og baandafspillere med, hvor der bliver sat skrattende banglamusik paa. Alle skruer alt for hoejt op for at overdoeve hinanden, og hvis ikke folk har baand med, synger de selv i en medbragt mikrofon, for fuld skrue, saa hoejtaleren piver og sprutter forvraengende toner ud i oerne paa folk.

Kl. 16-nul-dut gassede busserne op igen paa vej mod Birganj. Vi kom endnu engang traette hjem med nye oplevelser i rygsaekken – og billeder som vi snart laegger ud paa bloggen.



Næste »