Saa er der lige en stille stund til at opdatere omverdenen omkring vores liv her i hoensegaarden i Birganj. Laurits sover, eleverne har forste lektion, der bliver planlagt og talt ned til de naeste dages 5 dages ferie. Jeg Christina, sidder i computerrummet omgivet af to vidunderlige toeser som synes det er ubeskriveligt sjovt at skyde mig med deres plasticpistol eller lege at de ogsaa skriver paa computer – jeg forstaar brudstykker af hvad de siger ellers gaar der bare lidt klovn i det og saa griner vi bare alle tre.

Skolen holder fra i morgen fem dages ferie. Det skulle egentlig have vaeret ti dage men fordi vi kommer blev det kun til fem saa vi kunne vaere sammen med elever og laerer, har vi lige faaet fortalt.
Laurits har vaeret syg med feber opkast og diarre efter tror vi at have spist lidt risengroed. Vi har foelt os trygge ved en god bengalsk laege og god kontakt med Goudas 24timers laegeservice. Han er begyndt at spise groed igen og har i nat sovet rigtig godt! Vi haaber virkelig at det var forste og sidste gang at han skal boevle med maven. Heldigvis har vi masser af mad som vi med sikkerhed ved hans lille mave kan klare! Men dejligt at have faaet giod hjaelp. Vores madmor insisterer paa at vaske alt vores toj – ogsaa lortestofbleer! Samtidig med at hun hjaelper os med maeget andet!

I dag gaar vi igang med at bruge af de 3000kr som vi har faaet af Hinnerup Lions Club. Vi har lagt budget og en plan og netop i krivende stund er Peter sammen med skolelederen henne ved en tomrer for at handle traebaenke til eleverne og nogle baenke som skal staa i skolegaarden til fx eksamensbrug eller foraeldrer der venter paa deres unger. Vi vil ogsaa gerne have kobt skakspil, regnemaskiner, farveblyanterordboeger, klipsmaskiner, billedboeger, thekande, en kogeplade saa de selv kan lave deres the i stedet for at tage paa markedet hver dag og koebe den faerdiglavet samt billeder af DNA, dyre og planteceller. Laerne synes det er rigtig dejligt at de inden laenge har alle disse ting og de vil rigtig gerne hjaelpe os med at koebe det.
Som vi tidligere har fortalt aabner der en pigesyskole her i Birganj. Der er plads til 10 piger – 2 er meget fattige og resten er fattige – ja der kan altsaa virkelig differenteres fattigdom hernede. De varer de laver bliver solgt paa markedet. De laere at sy af en skaedder og dermed laerer de et haandvaerk og tjener en indkomst! Projektet aabnes her i Birganj den 20 og 2 skoler i en naaerliggende by aabner den 21. november.

De naeste par dage staar paa fri i skolen og vi er dermed inviteret ud til rigtig mange. Vi vaelger med omhun for vi kan simpelthen ikke naa alle. Men vi glaeder os til at komme ud. Isaer en familie,pedellen paa vores skole glaeder vi os til. Vi har nemlig gemt lidt Lego til hans to drenge som ogsaa er elever paa skolen og sidst vi var her fik de ogsaa Lego og det var bare et hit og de har ivrigt fortalt om hvordan de har leget i MANGE timer med alle mulige andre drenge med deres venner med Lego. Naa vil lige naa lidt nabosladder og et krus the inden vores lille guldklump Laurits vaagner…