Nu har vi sovet to naetter i Birganj og nyder bare at vaere sammen med dejlige venner og se Laurits charme sig til hojre og venstre. Vi tog lidt for afsted nordpaa med tog da det hurtigt gik op for os at der var rift om togbilletterne da der meget snart er Eid, hvor de fejrer at Abraham ville ofre Isak. Det er muslimerne som fejrer Eid og det blever et stort blodbad, isaer i Dhaka. Muslimerne over hele landet slagter geder og koer ved at skaerer halsen over paa dem og lader blodet flyde.Vi oplevede det ikke sidst da vi var i Malaysia og vil gerne opleve det nu dog er vi glade for at vaere paa landet og ikke i byen naar det sker.
Vi har set frem til togturen. Vi nyder at kore i tog. Det gaar lidt langsomt – men det synes vi faktisk er rart. Vi var paa banegaarden kl 8.30 med alt vores begage og som altid mange mennesker! Laurits har stadig dansk rytme saa han var vaekket midt i sin nattesovn men klarede det rigtig fint! Vi fik en baerer til at tage en kuffert paa hovedet – vi tog klapvogn, 3 rygsaekke, 2 haandtaske og en nysgaerrig Laurits og vandrede som myrer hen til den perron hvor vi skulle vente. Folk glor og vil saa gerne snakke, mest med Peter da det er kotymen – hvilket passer mig (Christina) fint naar vi er paa tur for saa kan jeg koncentrer mig om Laurits og suge indtryk til mig. Fx lagde jeg meget maerke til hvordan kvinder ser helt anderledes paa mig nu efter jeg har et barn paa armen – vi er mere lige. Der var ogsaa nogle gadeborn paa banegaarde som var saa frygtelig nysgerrige.Dog var det lidt tankevaekkende hvor svaert det er at saette alder paa underaenerede born, naar vi selv har en sund og tung baby pa armen. Laurits blev traet og faldt i sovn hos Christina som saa til stor forundring for de bengalere som var omkring os lagde ham ned i klapvognen. Det er ikke normalt at bruge barne eller klapvogn og de kigger en del naar vi kommer gaaede med den. Efter 11/2 time kom toget endelig – vi fik vores kupe med aircondition og to kojer. Klapvognen kunne lige akkurat staa ved siden af. Det var fine rum som vi havde forventet og dejligt at kunne sidde og nyde udsigten og tage en lur naar Laurits ogsaa sov. Vi havde taget frugt, chpis og vand med til os og kogt vand med til Laurits saa vi kunne lave grod til ham undervejs. Turen gik rigtig fint, med sovn, leg og hygge.
Efter 10 timers togtur var vi fremme og manglede nu bare 50 min i bil foer end vi var fremme. Vi fik pakket bilen, og drog saa afsted. Det var blevet aften og morkt saa lyset fra gaaende og husene ude paa landet blev endnu tydligere. Det duftede af sommer – med krydderi 🙂 Vi blev budt hjertelig velkommen! Enkelte havde taget stilling oppe ved den store vej hvor vi skulle laesse vores begage af for saa at gaa 250m for at vaere nede ved skolen. I skaeret fra lommelygter, moblier og en utrolig stjernehimmel blev vi modt af glade venner! “Babu babu, uncel, auntie, babu babu” blev der raabt. Nomita vores madmor havde lavet aftensmad til os og da Laurits var klar til at sove gik vi alle til ro os sov meget hurtigt!
De sidste par dage er gaaet med gensyn og afslapning. Laurits folger stadig sin danske spise og soverytme, saa vi har en frisk og aktiv son til omkring 23.30 bengalsk tid. Saa vi har nogle rolige formiddage, hvor han sover og vi slapper af. Vi yder at vaere her men skal ogsaa lige vene os til lyde m.m igen. Som forventet er der meget nyt og spaendende for Laurits at tage i munden, saa vi er paa arbeje naar han er vaagen. Dog nyder han og vores venenr ogsaa at gaa en lille tur eller at lege! Det er indtil nu blevety til mange gyldne ojeblikke! men vi maa ogsaa indromme at vi har vaeret traette naar hovedet har ramt hovedpuden de sidste to naetter.Dog ikke mere end forventet og vi nyder at have masser af tid til at kunne nyde langsomt. Inden laege vil vi forsoege at putte lidt nye fotos paa siden.
I dag holdte vi et kort laerermode hvor vi i faellesskab fik lavet en lang liste med undervisningsmaterialer de mangler, fx passer, tusser, skakspil, osv. Vi har nemlig faaet 3000 kr af Hinnerup Lions club til undervisningsmaterialer – det er saa fedt at kunne give! Alt det der lykkedes for os sidst vi var her fx computerene virker stadig fint og de har computerundervisning paa skemaet. Ogsaa rullestolen Anna som Christinas foraeldre gav bliver stadig brugt og er med til at han nu kan faerdiggore 9. klasse. Den 16. november aabner SMS-bangladesh i 3 pigesyskoler. En her i Birganj. Det er spaendende og et vigtigt fokusomraade da det saa kan vaere en hjaelp til arbejdspladser og indtaegt. Tojet de syr bliver solgt paa markedet. Nok for denne gang! Tusind tak for de mange hilsner her, paa facebook og via sms. Det er altid dejligt!