Dhaka d. 25. april
Saa er de sidste dage ved at vaere talte her i Bangladesh i denne omgang. De sidste 14 dage i Birganj, har vaeret travle, da vi havde mange ting vi gerne ville naa inden vi skulle tage afsked. Vi syntes at vi naaede at afslutte projekterne, og goere klar til at nogle nye volontoerer kan arbejde videre engang i fremtiden.
Vi naaede at faa orden paa det nye bibliotek. Christina fik sat alle boegerne i system med nummer og farvekode, og skrevet dem ind i en bog. Sammen med laereren Yasmin lavede de et udlaaningssystem hvor man skal skrive i en bog naar der laanes en bog. Vi fik lavet nogle fine skilte til computerrummene i baade Pirganj og Birganj, og haengt disse op. Computermanden Mahabu blev ogsaa tilkaldt for at gennemgaa computerne inden vi tog afsted. Dog er han en travl mand og det kan godt tage et stykke tid inden han faar tingene lavet, dog laver han altid tingene som han lover – hvilket er dejligt.
Vi fik besoegt mange af laererne og pedellerne og fik givet fine gaver til dem og deres boern.
Det har vaeret nogle hektiske dage, men ogsaa nogle skoenne dage, hvor vi syntes vi fik afsluttet med maner. Den sidste dag i Birganj havde vi d. 23. april. Det var vemodigt at tage afsked med alle de kaere mennesker som vi er kommet ind paa livet af, og der blev ogsaa givet knuser og gode haandtryk til alle inde vi kunne koere afsted i en lille fyldt bil afsted mod Saidpur, hvor vi skulle med nattoget til Dhaka.
Her i de sidste dage har vi snakket om hvordan det var at komme til Bangladesh i september maaned for 8 maaneder siden. Der er sket meget i disse maaneder, og vi syntes selv at vi har gjort en forskel paa skolen i Birganj. Vi er faktisk ret stolte over alle de projekter som har lykkedes for os i tiden der randt.
Ordsproget: “Der er altid noget at glaede sig over, eller i hvertfald noget at glaede sig til” har fulgt os lige siden vi besluttede os at tage afsted i marts maaned 2008. Dengang glaedede vi os til at vi skulle afsted, og nu staar vi og glaeder os over alle de ting vi har oplevet sammen, samtidig med at vi glaeder os til at komme hjem til alle dem vi kender i Danmark. Derfor skal de foerste dage blive som de sidste og de sidste blive som de foerste. Vi glaeder os!